Der er en ny vejledning undervejs.
DCKF's Lange Pasningsvejledning
Chinchillaen er blevet et mere og mere populært kæledyr. Det er der ikke noget underligt i, for et dejligere kæledyr, som giver så meget igen, skal man lede længe efter.
En chinchilla er ikke et kæledyr for mindre børn, da de kan være for hårdfører overfor chinchillaen. Til mindre børn er kæledyr som kaniner og marsvin et bedre alternativ. Men selvfølgelig kan man også have chinchillaer i børnefamilie. Der findes mange fordele med denne lille pelsklædte ven. Chinchillaen behøver fx ikke at blive passet midt på dagen, da dette er dens normale sovetid. Men om eftermiddagen og aftenen er chinchillaen frisk og kontaktsøgende, hvilket ofte passer fint til udearbejdende eller studerende mennesker.
Den afgiver ingen territorielugt, har ingen kløer, som behøver at blive klippet og den skal ikke vaccineres. Listen over fordele ved at have chinchillaer som kæledyr fortsætter langt længere. En chinchilla kan blive utrolig tam, men den vil altid bevare dens egen personlighed.
At tæmme en chinchilla kan virkelig kræve stor tålmodighed, men tålmodigheden bliver rigt belønnet. Det er lettere at få en unge tam end at skulle tæmme en voksen chinchilla. Jo mere opmærksomhed du giver din chinchilla, jo mere opmærksomhed vil du få igen af den. Vær opmærksom på, at en chinchilla kan blive 15-20 år gammel.
Tager man en chinchilla til sig som kæledyr, kan det blive et årelangt bekendtskab. Chinchillaen er et robust dyr, som sjældent bliver syg, men skulle den blive det, så er det som regel fodringen, som er årsagen. En nem og enkel måde at holde øje med ens chinchilla, er ved at tjekke afføringen, da denne hurtigt viser tegn på fx forstoppelse eller diarre. Tvivl aldrig med at spørge dyrlæge til råds og meld dig ind i en chinchillaforening. Der kan du få hjælp og gode råd om pasningen af dit kæledyr.
Lidt chinchillahistorie:
Chinchillaen er et lille sydamerikansk pelsdyr, som kommer fra Andesbjergene. Om dagen gemmer de sig i klipperevner og huler og først hen under aftenen kommer de frem for at søge føde. Hovedbestanddelen af deres føde består af rødder, bark og tørt græs. Chinchillaerne som i starten fandtes i stort antal, blev jagtet for deres pels og i begyndelsen af 1900-tallet var chinchillaerne nærmest uddødet. I 1922 fik en mineingeniør ved navn Mathias F. Chapman tilladelse til at importere chinchillaer til Californien og det er fra disse chinchillaer vores kæledyr stammer.
Følgende bør du tænke på, når du køber chinchilla:
Vælg et kraftigt dyr, den skal være frisk og sund at se på og give indtryk af at være robust. Øjne, næse og mund må ikke løbe i vand, da dette er tegn på sygdom. Se på afføringen efter tegn på diarre og/eller forstoppelse. Tænderne bør være orangegule og vokse lige ned, ikke være skæve. Mens du holder den, bør den for alt i verden ikke ville springe væk fra dig, men den må selvfølgelig meget gerne være nysgerrig. Den bør absolut ikke bide! Det er en god ide, at se chinchillaens forældre. Der bør indgå en stamtavle, pasningsvejledning og foder til brug ved foderskift i købet.
Buret:
Et chinchillabur er anderledes end burer til andre gnavere. Først og fremmest er højden vigtigere end bredden af buret, da en chinchilla elsker at hoppe og dermed gerne vil have inddelt sit bur i etager. Dette gøres let ved hjælp af hylder (fx ubehandlet træ) og/eller grene (fx æble- eller pæregrene). Man kan købe færdiglavede chinchillabure, men man kan også vælge at bygge sit eget chinchillabur og dermed udforme dette som man selv og chinchillaen ønsker det.
Det kan anbefales at bygge en slags skabsbur med faste sider. Buret kan være lavet af ubehandlet træ. Der skal sørges for, at chinchillaen ikke kan komme til at gnave i det behandlede træ, dette kan gøres med metallister, som sættes på eventuelle gnavekanter. I bunden af buret kan lægges spåner, ligesom der bør være foder og vandskål/drikkeflaske i buret, bør der også være et chinchillasandbadkar. Chinchillaer sandbader i specielt chinchillasand for at holde deres pels i orden.
Chinchillaens ernæring:
Chinchillaer lever af en meget spartansk kost. Det er ofte fodringen, det er galt med, når chinchillaen ikke trives som den skal. Maden ser kedelig ud, men chinchillaen har bedst af den kost, som passer til den, også selvom dette i længden kan virke lidt kedeligt for ejeren. Grundfoderet til en chinchilla er hø, det skal være velduftende ovntørret hø, som ikke må støve. Støv er svampespore, som chinchillaen kan blive meget syg af. Chinchillaen skal have fri adgang til hø.
Kraftfoderet til en chinchilla er chinchillapellets. Disse små pellets/stave er udviklet gennem årtier af chinchillapelsopdrætterne og viser sig som det mest velegnede kraftfoder til chinchillaer. Det anbefales altid at købe chinchillapellets med varedeklaration og datomærke. Chinchillapellets må ikke blive for gamle og det anbefales at købe så små mængder, at de ikke når at blive mere end 3 måneder ældre end fabrikationsdatoen. Chinchillaen bør have fri adgang til chinchillapellets, med mindre at den ikke spiser sin daglige mængde hø, som er den vigtigste bestanddel i chinchillaens ernæring. Chinchillaen skal desuden have fri adgang til frisk drikkevand.
Ekstra vitaminer og mineraler behøves ikke, hvis man fodrer med ernæringsrige chinchillapellets.
Godbidder til chinchillaen kan være rosiner, johannesbrødkerner, majsflager eller andre anbefalede chinchillagodbidder. Disse bør altid gives i små mængder, da sygdomme som diarre eller forstoppelse meget let opstår. Det er meget vigtigt, at man sørger for at chinchillaen kan holde sine tænder nede (slide dem), da disse vokser hele livet og det ellers vil skabe frygtelige tandproblemer for dyret. Hertil kan fx tilbydes mineralsten, træstykker af bøgetræ, gasbeton og grene fra æble- og pæretræer.
Chinchillafarver:
Den oprindelige chinchillafarve er standardgrå. Der er gennem tiderne komme en hel del mutationsfarver og der bliver ved med at komme nye til. Blandt mutationsfarver kan nævnes, beige, hvid, black velvet, brown velvet, ebony, violet og safir. Dertil kommer en hel del blandingsfarver.
Chinchillakæledyrsopdræt:
Det første man bør være opmærksom på er, at man aldrig må opdrætte chinchillaer ved brug af for unge opdrætsdyr, da disse har brug for at modnes og færdigudvikles, før de skal til at opfostre unger. Nogle mener, at man ved mutationsopdræt bør sikre, at man arbejder sig væk fra den letalfaktor som kan opstå ved at parre to dyr, der begge enten har et velvet gen i sig eller begge har et hvidt gen i sig. Hunnerne er brunstige i 1-3 døgn, ca. hver 28. dag.
Chinchillakæledyrsopdræt kræver tålmodighed. Chinchillaen har en lang drægtighedsperiode på 106-116 dage, gennemsnitlig 111 dage, hvilket er lang tid for et så lille dyr. Hamstre går fx kun drægtige i 16-18 dage. Og selve introduktionen af opdrætsdyrene kan være meget tidskrævende. Og der kan gå lang tid før end at et chinchillapar parre sig. En nyfødt chinchillaunge vejer 20-80 gram (gerne 45-60 gram). Chinchillaer føder 1-6 unger per kuld, som regel får de en enkelt eller to unger per kuld. Man bør chinchillasikre buret før fødsel, således at der ikke findes for små huller i buret, som ungerne kan komme ud af og så der ikke findes tunge ting oppe i buret, som kan falde ned på ungerne. Fastspænd gerne løse genstande.
Der opstår sjældent fødselsvanskeligheder. Over 90 % af alle fødsler forløber uden problemer, forudsat at hunnen ikke bliver forstyrret af andre dyr og/eller mennesker. Af og til er det dog nødvendigt, at man optræder som fødselshjælper. Efter fødsler skal man forstyrre chinchillaer mindst muligt. Det kan dog anbefales, at man vejer de nyfødte unger, for at kunne følge deres videre vækst. Der sker ved ca. 25 % af alle chinchillafødsler genparring af hunnen. Dette er ikke ønskværdigt ved svagelige hunner eller gentagne genparringer, da disse hunner ikke bør går drægtige samtidigt med at de skal opfostre unger. Der kan opstå mælkemangel, specielt ved fødsel af mere end 2 unger eller hos førstegangsfødende hunner. Derfor er det altid en god ting, at have mælkeerstatning i nærheden når der ventes unger.
En chinchilla er ikke et kæledyr for mindre børn, da de kan være for hårdfører overfor chinchillaen. Til mindre børn er kæledyr som kaniner og marsvin et bedre alternativ. Men selvfølgelig kan man også have chinchillaer i børnefamilie. Der findes mange fordele med denne lille pelsklædte ven. Chinchillaen behøver fx ikke at blive passet midt på dagen, da dette er dens normale sovetid. Men om eftermiddagen og aftenen er chinchillaen frisk og kontaktsøgende, hvilket ofte passer fint til udearbejdende eller studerende mennesker.
Den afgiver ingen territorielugt, har ingen kløer, som behøver at blive klippet og den skal ikke vaccineres. Listen over fordele ved at have chinchillaer som kæledyr fortsætter langt længere. En chinchilla kan blive utrolig tam, men den vil altid bevare dens egen personlighed.
At tæmme en chinchilla kan virkelig kræve stor tålmodighed, men tålmodigheden bliver rigt belønnet. Det er lettere at få en unge tam end at skulle tæmme en voksen chinchilla. Jo mere opmærksomhed du giver din chinchilla, jo mere opmærksomhed vil du få igen af den. Vær opmærksom på, at en chinchilla kan blive 15-20 år gammel.
Tager man en chinchilla til sig som kæledyr, kan det blive et årelangt bekendtskab. Chinchillaen er et robust dyr, som sjældent bliver syg, men skulle den blive det, så er det som regel fodringen, som er årsagen. En nem og enkel måde at holde øje med ens chinchilla, er ved at tjekke afføringen, da denne hurtigt viser tegn på fx forstoppelse eller diarre. Tvivl aldrig med at spørge dyrlæge til råds og meld dig ind i en chinchillaforening. Der kan du få hjælp og gode råd om pasningen af dit kæledyr.
Lidt chinchillahistorie:
Chinchillaen er et lille sydamerikansk pelsdyr, som kommer fra Andesbjergene. Om dagen gemmer de sig i klipperevner og huler og først hen under aftenen kommer de frem for at søge føde. Hovedbestanddelen af deres føde består af rødder, bark og tørt græs. Chinchillaerne som i starten fandtes i stort antal, blev jagtet for deres pels og i begyndelsen af 1900-tallet var chinchillaerne nærmest uddødet. I 1922 fik en mineingeniør ved navn Mathias F. Chapman tilladelse til at importere chinchillaer til Californien og det er fra disse chinchillaer vores kæledyr stammer.
Følgende bør du tænke på, når du køber chinchilla:
Vælg et kraftigt dyr, den skal være frisk og sund at se på og give indtryk af at være robust. Øjne, næse og mund må ikke løbe i vand, da dette er tegn på sygdom. Se på afføringen efter tegn på diarre og/eller forstoppelse. Tænderne bør være orangegule og vokse lige ned, ikke være skæve. Mens du holder den, bør den for alt i verden ikke ville springe væk fra dig, men den må selvfølgelig meget gerne være nysgerrig. Den bør absolut ikke bide! Det er en god ide, at se chinchillaens forældre. Der bør indgå en stamtavle, pasningsvejledning og foder til brug ved foderskift i købet.
Buret:
Et chinchillabur er anderledes end burer til andre gnavere. Først og fremmest er højden vigtigere end bredden af buret, da en chinchilla elsker at hoppe og dermed gerne vil have inddelt sit bur i etager. Dette gøres let ved hjælp af hylder (fx ubehandlet træ) og/eller grene (fx æble- eller pæregrene). Man kan købe færdiglavede chinchillabure, men man kan også vælge at bygge sit eget chinchillabur og dermed udforme dette som man selv og chinchillaen ønsker det.
Det kan anbefales at bygge en slags skabsbur med faste sider. Buret kan være lavet af ubehandlet træ. Der skal sørges for, at chinchillaen ikke kan komme til at gnave i det behandlede træ, dette kan gøres med metallister, som sættes på eventuelle gnavekanter. I bunden af buret kan lægges spåner, ligesom der bør være foder og vandskål/drikkeflaske i buret, bør der også være et chinchillasandbadkar. Chinchillaer sandbader i specielt chinchillasand for at holde deres pels i orden.
Chinchillaens ernæring:
Chinchillaer lever af en meget spartansk kost. Det er ofte fodringen, det er galt med, når chinchillaen ikke trives som den skal. Maden ser kedelig ud, men chinchillaen har bedst af den kost, som passer til den, også selvom dette i længden kan virke lidt kedeligt for ejeren. Grundfoderet til en chinchilla er hø, det skal være velduftende ovntørret hø, som ikke må støve. Støv er svampespore, som chinchillaen kan blive meget syg af. Chinchillaen skal have fri adgang til hø.
Kraftfoderet til en chinchilla er chinchillapellets. Disse små pellets/stave er udviklet gennem årtier af chinchillapelsopdrætterne og viser sig som det mest velegnede kraftfoder til chinchillaer. Det anbefales altid at købe chinchillapellets med varedeklaration og datomærke. Chinchillapellets må ikke blive for gamle og det anbefales at købe så små mængder, at de ikke når at blive mere end 3 måneder ældre end fabrikationsdatoen. Chinchillaen bør have fri adgang til chinchillapellets, med mindre at den ikke spiser sin daglige mængde hø, som er den vigtigste bestanddel i chinchillaens ernæring. Chinchillaen skal desuden have fri adgang til frisk drikkevand.
Ekstra vitaminer og mineraler behøves ikke, hvis man fodrer med ernæringsrige chinchillapellets.
Godbidder til chinchillaen kan være rosiner, johannesbrødkerner, majsflager eller andre anbefalede chinchillagodbidder. Disse bør altid gives i små mængder, da sygdomme som diarre eller forstoppelse meget let opstår. Det er meget vigtigt, at man sørger for at chinchillaen kan holde sine tænder nede (slide dem), da disse vokser hele livet og det ellers vil skabe frygtelige tandproblemer for dyret. Hertil kan fx tilbydes mineralsten, træstykker af bøgetræ, gasbeton og grene fra æble- og pæretræer.
Chinchillafarver:
Den oprindelige chinchillafarve er standardgrå. Der er gennem tiderne komme en hel del mutationsfarver og der bliver ved med at komme nye til. Blandt mutationsfarver kan nævnes, beige, hvid, black velvet, brown velvet, ebony, violet og safir. Dertil kommer en hel del blandingsfarver.
Chinchillakæledyrsopdræt:
Det første man bør være opmærksom på er, at man aldrig må opdrætte chinchillaer ved brug af for unge opdrætsdyr, da disse har brug for at modnes og færdigudvikles, før de skal til at opfostre unger. Nogle mener, at man ved mutationsopdræt bør sikre, at man arbejder sig væk fra den letalfaktor som kan opstå ved at parre to dyr, der begge enten har et velvet gen i sig eller begge har et hvidt gen i sig. Hunnerne er brunstige i 1-3 døgn, ca. hver 28. dag.
Chinchillakæledyrsopdræt kræver tålmodighed. Chinchillaen har en lang drægtighedsperiode på 106-116 dage, gennemsnitlig 111 dage, hvilket er lang tid for et så lille dyr. Hamstre går fx kun drægtige i 16-18 dage. Og selve introduktionen af opdrætsdyrene kan være meget tidskrævende. Og der kan gå lang tid før end at et chinchillapar parre sig. En nyfødt chinchillaunge vejer 20-80 gram (gerne 45-60 gram). Chinchillaer føder 1-6 unger per kuld, som regel får de en enkelt eller to unger per kuld. Man bør chinchillasikre buret før fødsel, således at der ikke findes for små huller i buret, som ungerne kan komme ud af og så der ikke findes tunge ting oppe i buret, som kan falde ned på ungerne. Fastspænd gerne løse genstande.
Der opstår sjældent fødselsvanskeligheder. Over 90 % af alle fødsler forløber uden problemer, forudsat at hunnen ikke bliver forstyrret af andre dyr og/eller mennesker. Af og til er det dog nødvendigt, at man optræder som fødselshjælper. Efter fødsler skal man forstyrre chinchillaer mindst muligt. Det kan dog anbefales, at man vejer de nyfødte unger, for at kunne følge deres videre vækst. Der sker ved ca. 25 % af alle chinchillafødsler genparring af hunnen. Dette er ikke ønskværdigt ved svagelige hunner eller gentagne genparringer, da disse hunner ikke bør går drægtige samtidigt med at de skal opfostre unger. Der kan opstå mælkemangel, specielt ved fødsel af mere end 2 unger eller hos førstegangsfødende hunner. Derfor er det altid en god ting, at have mælkeerstatning i nærheden når der ventes unger.
